Medie: Mindre banker for dårlige til at indberette hvidvask-sager

Flere mindre banker er for dårlige til at indberette mistænkelige transaktioner efter hvidvask-reglerne, og nogle risikerer ifølge Finanstilsynet at blive politianmeldt.

En række mindre banker er for dårlige til at indberette mistænkelige transaktioner i overensstemmelse med hvidvask-reglerne, og et par stykker risikerer en politianmeldelse. Det oplyser Finanstilsynet over for dagbladet Børsen, på bagrund af en undersøgelse blandt 23 mindre danske banker.

"Der er mellemstore og mindre banker, der enten ikke foretager nogen eller kun en enkelt eller ganske få indberetninger om året, og det er ikke godt nok," siger chefkonsulent i Finanstilsynet Michael Landberg til dagbladet Børsen.

Ifølge Finanstilsynet skyldes den manglende opfyldelse af hvidvask reglerne at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed i bankernes ledelse på reglerne, selv om såvel Finanstilsynet som Bagmandspolitiet to år i træk har fokuseret på reglerne på den årlige compliance-dag arrangeret af brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også