Nordjyske banker fusionerer

Nordjyske Bank og Nørresundby Bank fusionerer med virkning fra 1. januar 2015. Der kan være fyringer på vej.

Nordjyske Bank og Nørresundby Banks ledelser har besluttet at anbefale, at de to banker bliver lagt sammen fra 1. januar 2015, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse fra de to banker.

Egentlig ville de have holdt fusionsplanerne hemmelige lidt endnu, men "foranlediget af tyveri af kursfølsomme oplysninger angående den påtænkte fusion er nærværende selskabsmeddelelse nødvendiggjort," står der i meddelelsen.

Nørresundby bliver hovedsødet for de to banker, hvor det dog er Nordjyske Bank A/S, som er det fortsættende selskab. Navnet på den sammenlagte bank bliver A/S Nordbank.

"Baggrunden for fusionen mellem Nordjyske Bank A/S og A/S Nørresundby Bank er ønsket om atskabe en stærk nordjysk lokalbank. En bank, der også i fremtiden skal spille en afgørende rolle iNordjylland og sikre, at beslutninger fortsat træffes lokalt. Endvidere skal fusionen sikre en stærklokalbank, der kapital- og medarbejdermæssigt kan leve op til kundernes ønsker og krav omfinansielle ydelser og rådgivning af høj kvalitet," fremgår det.

Den nye bank kommer til at få en bestyrelse, som består af otte folkevalgte medlemmer. Der kommer fire bestyrelsesmedlemmer med fra hver bank. Det er dog allerede besluttet, at formanden for den nye bestyrelse bliver Mads Hvolby og viceformand bliver Hans Jørgen Kaptain. Administrerende direktør bliver Claus Andersen, mens viceadministrerende direktør bliver Andreas Rasmussen.

Medarbejderne i de to banker kan desuden blive skåret ned, vurderer de to bankers ledelser.

"De personalemæssige rationaliseringer, som naturligt vil være ved fusionen kan ikke pånuværende tidspunkt estimeres nøjagtigt, men vurderes forsigtigt til ca. 50 ansatte. Forstørstedelens vedkommende vil disse relatere sig til stabsfunktionerne. Endvidere forventes derogså personalemæssige besparelser afledt af filialsammenlægninger og enkelte filiallukninger," skriver de.

(opdateret)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også