Danske Bank vinder stor kontrakt i Norge

Det norske forbund Akademikerne har valgt Danske Bank som sin samarbejdspartner. Danske Bank kan nu tilbyde bankløsning til 80.000 kunder.

Danske Bank kan være på vej mod en ekspansion på det norske privatmarked. I en meddelelse skrive banken, at man har lavet en ny samarbejdsaftale med forbundet Akademikerne.

Dermed får banken mulighed for at tilbyde sine produkter til de 80.000 medlemmer, der i dag har valgt en bank gennem foreningen.

Lignende samarbejder kendes fra Danmark, hvor Arbejdernes Landsbank og Lån & Spar Bank også har samarbejder med forskellige fagforbund om gunstige forhold til medlemmerne.

Danske Bank har en udtalt strategi om at vokse på det norske marked, hvor man i dag har omkring 80.000 kunder. Teoretisk kan banken dermed fordoble sin markedsposition, hvis det lykkes at lokke samtlige kunder over.

"Der er ingen tvivl om, at det er en fantastisk mulighed, vi har fået nu, men samtidig er vi fuldstændig klar over, at det er nu, arbejdet starter," siger Danske Banks privatkundedirektør Tonny Thierry Andersen i en meddelelse.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også