Regnskab: Nørresundby Bank ser stigende bundlinje

Bundlinjen er mere end fordoblet hos Nørresundby Bank, som fastholder sine forventninger.

Nørresundby Bank fastholder sine forventninger til årsresultatet før kursreguleringer og nedskrivninger på 150 til 170 mio. kr., efter banken i første halvår tjente 91,3 mio. kr.

Banken fra Nordjylland kan notere sig fremgang på de fleste nøgletal. Netto rente- og gebyrindtægter vokser fra 214,5 til 217,2 mio. kr. og sikrer en beskeden toplinjevækst.

Kursreguleringerne går fra negative 47.000 kr. til en indtægt på 42,5 mio. kr. Her er salget af Nets-aktier formentlig en væsentlig del af forklaringen.

Nedskrivningerne skrumper fra 24,6 mio. kr. til 16,2 mio. kr.

På bundlinjen - efter skat og det hele - kunne banken indtægtsføre 91,3 mio. kr. i første halvår mod 39,1 mio. kr. i første halvår sidste år.

Opdateret

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også