Moody's ser mildere på danske banker - men advarer mod vækstappetit

Den danske økonomi ser markant bedre ud, mener Moody's, som derfor opjusterer sit syn på de danske bankers fremtidsudsigter fra negativt til stabilt. Dog er man nu bekymret for bankernes vækstappetit.

De danske banker er ude af den værste krise, mener Moody's, som nu ændrer sit syn på sektorens fremtid fra negativt til stabilt.

Det skriver Moody's i en meddelelse.

Det er primært ratingbureauets syn på den danske økonomi, der driver opjusteringen, idet man stadig er karrig med optimismen, når det gælder sektorens mulighed for at tjene penge.

"Vi er fortsat forsigtige omkring mulighederne for sektorens indtjening. Lav efterspørgsel på lån kombineret med stigende vækst-kapacitet medfører fortsat pres på udlånsmarginalerne inden for de mest kreditværdige segmenter. Samtidig tror vi, at den styrkede kapitalposition, forbedret adgang til funding for de fleste banker og de generelt mere positive udsigter for økonomien har øget bankernes vækstappetit, hvilket også vil medføre generelt pres på udlånsmarginerne i udlån med lavere kvalitet," skriver Moody's.

Finansbosser advarer mod lempelig kreditpolitik 

Risikofaktor

Ratingbureauet noterer sig, at væksten i det danske samfund ser ud til at bedres, og at det voldsomme tilbageslag Danmark oplevede i 2009 nu er ved at være overstået. Det giver mindre sandsynlighed for nye store nedskrivninger.

"Nye højdespring i nedskrivninger over outlook-perioden ser mindre sandsynlige ud nu på grund af 1) det mildere forretningsmiljø, og 2) fordi bankerne og Finanstilsynet har haft lang tid til at identificere og foretage hensættelser for problemlån. Samtidig betyder den ny realkreditlovgivning fra marts 2014 (Fleks-redningen, red.) at refinansieringsrisikoen i store træk er elimineret, hvilket ratingbureauet tidligere har peget på som en betydelig risikofaktor ift den finansielle stabilitet i Danmark," skriver Moody's.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også