HSBC leverer lavere resultat end ventet

Storbanken HSBC har mandag leveret et lidt skuffende regnskab for første halvår af 2014.
AF RITZAU FINANS

Resultat før skat landede på 12,3 mia. dollar, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde estimeret 12,9 mia. dollar. Det var desuden et fald på 12 pct. fra 14,1 mia. dollar i første halvår af 2013.

Udbyttet per aktie fastholdes dog på 0,20 dollar for halvåret, skriver banken.

Med til at presse resultaterne var et fald i indtægterne på 9 pct. til 31,36 mia. dollar i halvåret. Det skyldtes dog især færre engangsindtægter, oplyser HSBC.

Driftsomkostningerne blev holdt nogenlunde uændrede på 18,3 mia. dollar, mens nedskrivningerne faldt til 1841 mio. dollar mod 3116 mio. dollar i samme periode af 2013.

HSBC-aktien faldt efter regnskabet fra 628 pence til 623 pence, men har et kvarters tid senere stabiliseret sig tæt på 628 pence igen.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også