Avis: Nu vil Danske Bank udleje luksusbiler

Danske bank blæser til angreb på leasingmarkedet for luksusbiler. Berlingske Business skriver, at banken påtænker at nappe 20 pct. af markedet.

Danske Bank vil ind på markedet for leasing af luksusbiler, skriver Berlingske Business.

Det skal ske gennem selskabet Nordania, og det er primært mærkerne Audi og Porche, der satses på til bankens private banking segment.

Ifølge Berlingske skal kunden selv finde bilen, og den skal helst være over tre år gammel på grund af registreringsafgiften.

Ud over en månedlig leje på ca. 7.000 kr. skal kunden give et engangsbeløb på 30 pct. af bilens værdi før afgifter, og derudover skal man selv betale forsikring, service og alle andre udgifter. Ifølge avisen skal kunden også selv sælge bilen, når leasingkontrakten udløber.

»Vi regner med, at langt de fleste kunder på det her område vil være private. Der er kommet flere folk, som har råd til specialbiler, og det her er en billigere måde for direktøren at få drømmebilen til lidt fritid. Det er mennesker, der er meget interesserede i biler. Hvis de går ud og køber de her biler, skal de betale en voldsom stor registreringsafgift. Hvis de leaser den, skal de kun betale en mindre afgift hver måned. Derved har den enkelte ikke det store værditab på den betalte afgift, og man holder sig ude af risikoen for, at staten pludselig laver registreringsafgiften om,« siger salgsdirektør i Nordania Leasing Henrik Rohmann-Sønderby til Berlingske Business.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også