Lån & Spar får påbud for lempelige risikovurderinger

Lån & Spar har fået besked på, at deres model for kreditvurdering af en række privatkunder ikke holder. Det koster 1,9 procentpoint på solvensen.

Finanstilsynet har været efter Lån & Spar Banks interne ratingmodel for kreditvurdering af privatkunder med kassekreditter og kreditkort.

Banken bruger en model, der tilsiger, at disse kunder skal vægte mindre på risikovægten end andre kunder, men den går ikke, har tilsynet nu sagt.

"Finanstilsynet vurderer, at Lån & Spar Banks egne tal ikke sandsynliggør, at tabene for QRRE (kvalificerede revolverende detaileksponeringer, dvs. kassekreditter og kreditkort red) varierer mindre end for øvrige lån til privatkunder. Finanstilsynet har derfor givet banken påbud om ikke længere at anvende den særlige risikovægtning for QRRE," skriver tilsynet i en redegørelse.

Det, at disse privatkunder nu skal vægte tungere, betyder, at bankens solvens falder fra 18,3 pct. til 16,4 pct. Dog bortfalder der også et tillæg til solvensbehovet, så dette går fra 10,5 pct. til 9,2 pct. Der er dermed fortsat en solid solvensoverdækning i banken.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også