Det er nemlig i strid med EU-reglerne, at det danske skattevæsen har krævet genbeskatning af det underskud, som storbanken Nordea havde på forretninger i Norge, Sverige og Finland i årene 1996 til 2000.

Underskuddet blev trukket fra i den danske Nordea Banks skattepligtige indkomst.

"Det fradrag, som Skatteministeriet ville tage tilbage, det havde de ikke ret til, for så ville man krænke den frihed, virksomhederne har til at etablere sig, hvor de vil."

"Det er en korrekt dom. Der har været flere af disse sager gennem tiden. Praksis har varieret en smule og i mindre sager som denne, har EU-Domstolen været nådesløs," siger han og understreger, at han endnu ikke har set den endelige dom.

Ifølge Ritzaus oplysninger lød underskuddene i Nordeas forretninger i Norge, Sverige og Finland tilsammen på omkring 200 millioner kroner i de fire år.

Kan danne grundlag

I 2000 blev kontorerne lukket, og på grundlag af ligningsloven foretog Skatteministeriet en genbeskatning af de underskud, der tidligere var blevet fratrukket, og som ikke var blevet modsvaret af senere års overskud.

Nordea Bank mente imidlertid, at Skats krav var i strid med etableringsfriheden, men banken tabte sagen i Landsskatteretten. Nordea ankede dog sagen til Østre Landsret, der bad EU-Domstolen om at tage stilling til det komplicerede skattespørgsmål.

Ifølge Thomas Rønfeldt kan dommen ende med at danne grundlag for, hvordan fremtidige domme bliver afgjort ved EU-Domstolen.

"Den kan komme til at danne grundlag for fremtidige domme. Tidligere er andre sager truffet på mere grundlæggende præmisser. Dommen kan få større betydning for andre virksomheder, der har været i samme situation som Nordea. De kan få genoptaget deres sag," siger han.

/ritzau/