Lille sparekasse vil erobre storbyerne

Adm. direktør i Frøs Herreds Sparekasse Kurt Jensen har som topchef i hele 34 år ledt sparekassen gennem høj vækst. Men målet er endnu ikke nået. Nu vil han erobre de større sydjyske byer, hvor sparekassen kun har en markedsandel på omkring 5 pct. Det skriver Børsen.
AF RITZAU FINANS

Kurt Jensen kan konstatere, at der ikke er økonomisk udvikling lokalområderne nær hovedkontoret i Rødding. Og for at leve op til virksomhedens mantra "hvis du ikke er i udvikling, er du i afvikling", vil han nu opnå større markedsandele i større sydjyske byer som Esbjerg, Vejle, Kolding og Haderslev.

"I storbyerne har vi måske kun markedsandele på 5 pct., så der har vi kæmpestore vækstmuligheder," udtaler Kurt Jensen til Børsen.

Mens andre pengeinstitutter har lukket filialer i kølvandet på finanskrisen har Kurt Jensen valgt at gå imod strømmen og i stedet åbnet flere filialer.

"Vi har åbnet to nye filialer efter finanskrisen, hvor andre lukker. Vi har åbnet på steder med vækstmuligheder. Det har været alfa og omega for os," siger topchefen.

Ekspansionen er dog begrænset til byer inden for en begrænset afstand fra Rødding, så man fra hovedkontoret kan rykke ud på under en time, hvis der er behov for det.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også