Portugisisk bank stiger efter ophørt suspendering

Den portugisiske bank Banco Espirito Santo, der har stjålet overskrifterne på finansmarkederne de seneste par døgn, stiger pænt på børsen i Lissabon, efter at det igen er blevet muligt at handle med bankens aktier.
AF RITZAU FINANS

Bankens aktier stiger med 3,1 pct. til 0,52 euro efter kortvarigt at have være oppe med omkring 12 pct. Torsdag faldt aktien 17,2 pct., inden handlen med aktien blev suspenderet.

Banco Espirito Santo, der har en meget snørklet ejerstruktur, har indtaget en uheldig hovedrolle de seneste dage, efter at det kom frem, at et af selskaberne bag bankens største aktionær, Espirito Santo Financial Group, havde misligholdt nogle kortfristede gældsbeviser.

Det skabte usikkerhed omkring bankens betalingsevne og var med til at sende chokbølger gennem finansmarkederne torsdag, fordi der var frygt for en ny kreditkrise.

Natten til fredag er der så kommet ro på. Banco Espirito Santo har meddelt, at risikoen på moderselskabet maksimalt kan nå op på 1,18 mia. euro, og at selskabet har en buffer på i alt 2 mia. euro, før solvenskravet på 8 pct. rammes.

/ritzau/FINANS

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også