Nye banker på vej i England efter lempelse af krav

De britiske myndigheder planlægger at fjerne en række barrierer for nye banker, hvilket formentlig vil betyde, at der vil komme flere små banker ind på markedet. De nye krav betyder, at små banker kun behøver have 1 mio. pund i kapital, og man vil indfører en ny proces, der skal uddele licenser hurtigere og mere effektivt. Målet med lempelse af kravene er at øge konkurrencen på bankmarkedet. Det skriver The Telegraph.
AF RITZAU FINANS

Indtil april i år har kun fem nye banker fået tildelt en licens, til trods for at hele 25 potentielle banker mødtes med myndighederne for at diskutere muligheden for at komme ind på markedet, hvilket har fået myndighederne til at overveje ydeligere lempelser fra kravene til nye banker.

"Reducering af barrierer ind til markedet kan godt blive opnået, samtidig med at vi fortsat sikrer at de nye banker møde en række standarder, der forhindrer øget risiko forbundet med sikkerheden og soliditeten i det britiske finansielle system," siger Andrew Bailey, fra Bank of Englands PRA, der har til formål at sikre stabilitet til den finansielle sektor i Storbritannien.

Den britiske interesseorganisation for banker opfordrer myndighederne til at gå videre ved at reducere mængden af kapital, som de små banker, der vil øge konkurrencen på markedet, skal have. Interesseorganisationen opfordrer især til mindre krav til kapital mod de sikreste former for udlån.

/ritzau/FINANS

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også