FinansWatch

Svensk modcyklisk buffer dobbelt så stor som i Danmark

Det svenske finanstilsyn har nu formelt krævet en såkaldt "modcyklisk kapitalbuffer" på 1 pct. af bankernes risikovægtede aktiver. Det er dobbelt så højt som det danske krav, som tidligere er blevet kritiseret af Det Systemiske Risikoråd for at være for ufleksibelt.

Det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen, har nu formelt foreslået, at Sverige allerede i år aktiverer den såkaldte "modcykliske buffer" i overensstemmelse med Basel-III reglerne, og at alle svenske banker fra den 13. september derfor skal have et yderligere kapitalkrav på 1 pct. af de risikovægtede aktiver. Det er dobbelt så højt som det krav, der indføres for danske banker fra næste år.

Formålet med den modcykliske buffer er grundliggende, at banker skal tvinges til at holde mere kapital i perioder hvor der er en overnormal udlånsvækst, mens bufferen kan fjernes igen i dårlige tider. Det ekstra kapitalkrav betyder dels, alt andet lige, at bankernes udlånskapacitet formindskes, og dels, at der vil være en større kapitalmæssig stødpude til at absorbere tab i nedgangstider.

Det er et nationalt spørgsmål hvorvidt der skal aktiveres en modcyklisk buffer, og hvor stor den i givet fald skal være, op til 2,5 pct. af de risikovægtede aktiver. Basel-komitéen og det europæiske systemiske risikoråd, ESRB, har dog anbefalet, at bufferen, hvis den aktiveres, bør være på 1,5 pct.

Blød indfasning i Danmark

I Danmark har man valgt en gradvis indfasning af den modcykliske buffer, og vil lægge ud med et krav om en buffer på 0,5 pct. i 2015. Det er også besluttet, at det i Danmark er erhvervs- og vækstministeren der er ansvarlig for satsen på den modcykliske buffer, på baggrund af oplæg fra Finanstilsynet. Men fastsættelsen af satsen kan dog ske på baggrund af en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, der består af repræsentanter for Nationalbanken, de økonomiske ministerier og tre uafhængige finansielle eksperter, med Nationalbankdirektør Lars Rohde som formand.

Netop det danske risikoråd har i øvrigt kritiseret den bløde indfasning af bufferen i Danmark, der blev aftalt politisk som led i SIFI-aftalen om systemisk vigtige finansielle institutioner sidste efterår.

"Rammerne for den modcykliske kapitalbuffer foreslås indfaset gradvist fra 2015 til 2019. Rådet havde henstillet, at rammerne blev introduceretfuldt ud fra 2015. Rådet bemærkede, at hvis fx kreditgivningen i perioden frem mod 2019 tilsiger fastsættelse af en modcyklisk buffer, der er større end rammen det pågældende år, vil det kræve ny lovgivning," skrev den danske risikoråd efter sit forrige møde 6. januar i år.

Ifølge den politiske aftale fra oktober 2013 vil den modcykliske buffer stige med 0,5 procentpoint hvert år mellem 2015 og 2019.

Risikoråd ikke helt glad for ny bankpakke

Bekymring for svenske boligejere

Det er ingen egentlig overraskelse, at det svenske finanstilsyn kræver den modcykliske buffer aktiveret. Der har nemlig længe været bekymring for især de svenske husholdningers høje gældsætning og det stadigt stigende svenske boligmarked. I princippet vil aktiveringen af bufferen derfor nu betyde, at det bliver dyrere for bankerne at udbyde lån.

Den svenske nationalbank, Riksbanken, har imidlertid argumenteret for at 1 pct. ikke var nok, og at der var brug for at indføre en buffer på 2,5 pct., hvilket ville give de svenske banker et kapitalkrav, der var 22 mia. svenske kr., eller 18 mia. danske kr., højere end en buffer på 1 pct.

Efter aktiveringen af den modcykliske buffer vil solvenskravet til de svenske storbankers egentlige kernekapital i gennemsnit komme op på 16,4 pct., ifølge Finansinspektionen. Det er inklusive en buffer for systemisk risiko på 3 pct., og et såkaldt Søjle II-krav på 2 pct.

Hertil kommer, at risikovægt-gulvet for boliglån skal forhøjes fra 15 til 25 pct. Gulvet, der oprindeligt var på 5 pct., betyder, at boliglån fremover vil belaste de svenske bankers risikovægtede aktiver, og dermed kapitalkravet, hårdere.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs