Handelsbanken tror på stor spareplan i Jyske Bank

Handelsbanken forventer, at Jyske Bank i løbet af i år vil annoncere en større spareplan. Det skriver den svenske banks analytikere blandt andet med baggrund i Jyske Banks fusion med BRFkredit tidligere i år.
AF RITZAU FINANS

"Vi vurderer, at Jyske Bank meget vel vil annoncere en målsætning om at nå ned på 4000 ansatte, hvilket svarer til en reduktion af medarbejderstaben på 14 pct.," skriver Handelsbanken.

Også it-omkostningerne kan blive en del af en spareplan, om end Jyskes overgang til Bankdata allerede kan have bidraget til at bringe udgifterne ned på dette punkt, noterer banken sig.

Med udsigt til en reduktion i omkostningerne på 2 pct. næste år - samt vækst i boligudlånet - tror Handelsbanken på en 4 pct. højere indtjening i 2015 for Jyske Bank.

Det er med til at få Handelsbanken til at hæve sit kursmål for Jyske Bank til 392 kr. fra 372 kr. Anbefalingen "køb" fastholdes.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også