FIH lukker og slukker

Efter salget af 2/3 af kunderne til Spar Nord lukker FIH nu helt ned for butikken. Alle resterende kunder skal afvikles, skriver banken.

FIH gider ikke lege bank mere.

Efter at have solgt 900 kunder til Spar Nord lukker banken nu ned for nye kunder og vil afvikle de resterende, der er tilbage i banken.

Det er ganske enkelt ikke lykkedes banken at skabe overskud, selv efter man har solgt de dårlige ejendomskunder til Finansiel Stabilitet.

" I lyset af ovenstående er det for så vidt angår Banking besluttet, at ophøre med aktiviteterne i forhold til at erhverve nye kunder og yde nye lån. Samtidig er det besluttet, at FIH’s resterende kunder over en årrække, skal ophøre med at være kunder i banken. Alle eksisterende lån og tilsagn til eksisterende kunder vil naturligvis bestå og blive honoreret, som aftalt. Vi vil i den kommende tid tage kontakt til alle kunderne i Banking med henblik på at sikre, at de bliver mindst muligt berørt af FIH’s ændrede strategi," skriver FIH og fortsætter:

"Det er besluttet, at reducere aktiviteterne i Markets yderligere. Aktiviteterne i Trading vil ophøre, ligesom rådgivning og handel med finansielle instrumenter overfor erhvervskunder vil blive udfaset."

Det eneste der fortsætter er FIH Corporate Finance, der ligger i datterselskabet FIH Partners.Det fremgår ikke af meddelelsen, hvad tidsperspektivet er for afviklingen af de resterende kunder, men i mellemtiden har banken besluttet at skære yderligere 25 medarbejdere væk. Det kommer oven i de 30 medarbejdere, som er overgået til Spar Nord i forbindelse med salget af de 900 mindre erhvervskunder.

Ved udgangen af 2013 havde FIH et udlån på i alt 10,9 mia. kr. Fraregnet de kunder der nu overtages af Spar Nord, er der tilbageværende lån for ca 8,5 mia. kr., ifølge FinansWatch' beregninger.

FIH sælger 2/3 af alle kunder til Spar Nord 

Nye fyringer på vej i FIH

FIH vælger BEC som ny dataleverandør

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også