Forbrugslånsbanks systemer hacket
Forbrugslånsbanken Ekspres Bank har fået hacket sine systemer. Det skriver banken i en meddelelse.
"I Ekspres Bank har vi haft oplevet et udefrakommende systemangreb. Vi betragter sagen med allerhøjeste alvor og har iværksat en dybdegående undersøgelse i samarbejde med Experian," skriver Ekspres bank i en meddelelse.
Banken ønsker ikke at kommentere den ekstremt korte meddelelse, men oplyser til Finanswatch, at opdagelsen af systemangrebet hænger sammen med Politikens artikler om et hackerangreb på RKI-registret.
Ifølge Politiken er det en anonym hackergruppe, der har skaffet sig adgang til gældsdataene med det formål at vise, hvor let det er at skaffe sig adgang til personfølsomme data. Ekspres Bank har nu politianmeldt angrebet.
Avis: Hackere har stjålet RKI-data
Blancolåner forrenter egenkapitalen med 16,1 pct.
Konkurrenter forholder sig passivt til Ikano Banks indlånsoffensiv