Nets erkender mulig læk til Se & Hør

Betalingsvirksomheden Nets erkender nu, at der er fundet tegn på 'adfærdsmønstre, som underbygger' et muligt misbrug af danskeres kortdata. Nu skal der strammes op.

Kortudbyderen Nets må nu krybe til korset og erkende, at muligheden for, at der har været en læk til Se & Hør, reelt er til stede.

Selskabet skriver i en meddelelse, at man kan "konstatere adfærdsmønstre, som underbygger, at der kan være sket et misbrug."

Landechef Susanne Brønnum fastholder dog, at det er en medarbejder hos underleverandøren IBM, der er den skyldige.

"Vi er chokerede over, at der er sket et sådant misbrug af fortrolige kreditkortinformationer. Det må ikke ske. Vores undersøgelse tyder på, at det er en kriminel handling foretaget af en betroet medarbejder hos IBM," skriver hun i meddelelsen.

Nu skal der så strammes op på procedurer og forretningsgange i virksomheden, så det ikke kan ske igen. Kontrolsystemer og overvågning af medarbejdernes færden i systemerne skal gennemgås.

"Indtil denne gennemgang har fundet sted, skærper vi sikkerhedskontrollen ved, at eksterne revisorer gennemfører yderligere stikprøvekontroller af adgange og logs," forklarer Susanne Brønnum i meddelelsen.

Hun forklarer også, at der altid vil være risiko for, at data bliver misbrugt, selvom medarbejderne har tavshedspligt og er sikkerhedstjekkede.

"Det er ikke muligt fuldstændigt at sikre sig mod personer, som misbruger deres betroede stilling med kriminelle formål for øje. Men vi har iværksat en gennemgribende revision af vores kontrolfunktioner for at sikre, at vi bedre kan fange den type af misbrug, vi har mistanke om her,” siger Susanne Brønnum.

Forbund: Nets bør underlægges bankhemmelighed

Datatilsynet kritiserer Nets

Nets bekræfter: Medarbejdere har fri adgang til data

Nets var advaret om Se & Hør læk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også