FS sælger ejendomslån for 909 mio.

75 ejendomsselskaber bliver solgt ud af Finansiel Stabilitet. Det samlede omfang nærmer sig 1 mia. kr.

Finansiel Stabilitet er i fuld sving med at tømme sine bøger. Nu sælger afviklingsselskabet 75 ejendomsselskaber med lån og kreditaftaler på sammenlagt 909 mio. kr., skriver selskabet i en meddelelse.

Køber er LMN Finance fra USA. Det er investorer tilknyttet Davidson Kempner Capital Management, og porteføljen vil efterfølgende blive administreret af Reviva Capital.

"Vi har oplevet en betydelig interesse for denne kundeportefølje fra såvel danske pengeinstitutter samt danske og internationale institutionelle investorer. Det er særdeles positivt, at vi har opnået yderligere et frasalg af en kundeportefølje, som er kompleks og krævende at administrere. Det er endnu et skridt i retning mod en fuldstændig afvikling af nødlidende pengeinstitutter overtaget af Finansiel Stabilitet," siger FS-direktør Henrik Bjerre-Nielsen i en meddelelse.

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også