Regnskab: Handelsbankens bundlinje lidt bedre end ventet

Den svenske storbank Svenska Handelsbanken landede et nettooverskud på godt 3,9 mia. skr., hvilket var klart bedre end ventet. Analytikere adspurgt af SME Direkt havde ventet et overskud på knap 3,8 mia. skr. I første kvartal sidste år var overskuddet knap 3,5 mia. skr.
AF RITZAU FINANS

De samlede indtægter steg fra 8,8 mia. skr. til knap 9,5 mia .skr. Det var dog som ventet. De samlede omkostninger steg i forhold til første kvartal 2013 med 2 pct. til knap 4,25 mia. skr., hvilket var små 100 mio. skr. under det ventede. Analytikerne havde ventet 4,32 mia. skr.

Bankens nedskrivninger steg til 315 mio. skr. fra 283 mio. skr. i første kvartal 2013. Det giver en nedskrivningsprocent på 0,07 pct. Det var lidt bedre end analytikernes forventning om nedskrivninger på 329 mio. skr.

Driftsoverskuddet blev 100 mio. skr. bedre end ventet, da det landede på 4,9 mia. skr. mod ventet 4,8 mia. skr. Det var endnu bedre sammenlignet med samme periode året før, da det blev 4,3 mia. skr.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også