Banker undersøges for manipulation af valutaer i Schweiz

De schweiziske konkurrencemyndigheder har indledt en undersøgelse af otte banker fra ind- og udland, efter at der er fundet tegn på, at bankerne har samarbejdet om at manipulere centrale valutakurser.
AF RITZAU FINANS

Det skriver Financial Times.

De schweiziske banker tæller UBS, Credit Suisse, Julius Baer og Zürcher Kantonalbank. De udenlandske banker er fordelt på to amerikanske, Citigroup samt JPMorgan, samt to britiske, Barclays og Royal Bank of Scotland.

Ifølge myndighederne er der indikationer af, at bankerne har haft konkurrencestridige aftaler for at manipulere valutakurserne. De mulige handlinger, som bankerne bliver undersøgt for, omfatter udveksling af fortrolig information, generel koordination af transaktioner med andre markedsdeltagere til forudbestemte priser, koordinerede handlinger for at influere priser i terminaler samt koordineret køb og salg af valutaer i relation til tredjepart, skriver Reuters.

Credit Suisse skriver i en meddelelse, at banken er overrasket over at være del af undersøgelsen, og erklærer sig uskyldig i manipulation.

UBS, JPMorgan og Barclays har ikke ønsket at kommentere undersøgelsen.

De schweiziske myndigheders undersøgelse følger mere end et dusin undersøgelser på verdensplan af valutakursmanipulation, skriver Financial Times. Ifølge avisen er mere end 15 banker del i undersøgelserne.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også