Banker klar med trådløs mobilbetaling i 2015

Indførelsen af kontaktløse betalingskort i år baner vejen for at kunder fra 2015 vil kunne foretage betalinger trådløst via deres mobiltelefon.

En aftale indgået mellem Nets, Regionale Bankers Forening og Lokale Pengeinstitutter åbner op for, at Nets fra denne sommer udsteder kontaktløse betalingskort til kunderne. Og det kan igen bane vejen for, at kunderne vil kunne lagre deres kortoplysninger i en digital tegnebog på deres mobiltelefon, som derefter kan bruges til indkøb og andre betalinger. Det skriver Berlingske Business.

"I sin mest enkle udgave kan en digital tegnebog opbevare ens kortdata. Altså en digital version af kortene. Først og fremmest drejer det sig om Mastercard og Visa, hvilket bliver i 2015. Når kortene har en trådløs chip, kan man også putte dem ind i telefonen til betaling," siger Niels Skylvad, direktør for forretningsdrift i Sydbank, til Berlingske Business.

Den digitale tegnebog kræver dog, at mobiltelefonen er udstyret med den såkaldte NFC-teknologi, som i øjeblikket udelukker Apples populære Iphones.

Danske Bank, der står uden for Nets-aftalen, undersøger i øjeblikket både om man skal udvikle MobilePay til at kunne håndtere andre betalingskort, og på hvorvidt bankens kort skal indgå i andre platforme, som Nets' digitale tegnebog. Nordea oplyser, at man i øjeblikket undersøger mulighederne i markedet.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også