FS i nyt milliardudsalg

Finansiel Stabilitet har nu sat en 3 mia. kr. stor udlånsportefølje til salg, sammen med K/S-projekter for yderligere en milliard.

Det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet fortsætter den interne oprydning og sælger nu ud af både udlån og ejendomsprojekter.

Selskabet meddeler, at man ønsker at sælge en portefølje af 76 K/S-selskaber med lån for samlet 1 mia. kr.

I juli 2013 solgte FS en portefølje af 69 K/S'er til den engelske vulturefond  altså en grib-fond, der tjener sine penge på at købe nødlidende projekter - Davidson Kempner European Partners for et ukendt beløb. Siden har der været stor kritik af salget, som både investorer og politikere mente var sket for billigt.

Bankoprydder afviser paniksalg og vildledning

Men nu er der altså en ny portion K/S'er til salg, og som før kan både danskere og andre EU-borgere byde ind.

FS meddeler, at man har overvejet at sælge lånene tilbage til K/S-selskaberne selv, til en pris under værdien af lånet, men det må man ikke.

"Finansiel Stabilitet har overvejet muligheden for at tilbyde engagementerne til de enkelte låntagere til lavere kurs end pari. Sagen har været forelagt Kammeradvokaten, og Finansiel Stabilitet vurderer på den baggrund, at der ikke indenfor de gældende juridiske rammer kan tilrettelægges en proces for dette," skriver FS.

Ud over ejendomsselskaberne sælger FS også en portefølje af 10.000 misligholdte lån til en værdi af ca. 3 mia. kr.

”Finansiel Stabilitet har løbende modtaget henvendelser fra potentielle investorer med interesse for at købe koncernens misligholdte fordringer, og vi er nu klar til at udbyde denne portefølje til salg”, skriver Henrik Bjerre-Nielsen, adm. direktør i Finansiel Stabilitet i en meddelelse.

Købere skal love at administrere de misligholdte lån efter foreskrifterne i dansk lov om inkassovirksomhed.

Begge salg forventes afsluttet i maj. Fristen for henvendelse angående K/S'erne er 14. marts og fristen på de misligholdte lån er 21. marts.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også