Ansatte i finanssektoren får sladrehank

De ansatte i banker, sparekasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber får snart mulighed for at slå alarm anonymt, hvis de får mistanke om urent mel i posen hos kunderne.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Får én af de godt 60.000 ansatte i finanssektoren mistanke om finansielle lovbrud, akutte kriser eller økonomisk kriminalitet på deres arbejdsplads, kan vedkommende benytte sig af en anonym whistleblowerordning, skriver Politiken fredag.

Muligheden kommer i kølvandet af EU's kapitalkravsdirektiv - og efter lovforberedelser og flere forsinkelser skal samtlige danske finansvirksomheder oprette formaliserede og anonyme whistleblowerordninger for de ansatte.

Planen er, at ordningerne bliver til dansk lovgivning i løbet af foråret. Og så skal erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) sætte dato på, hvornår de finansielle sladretjenester skal aktiveres.

Datatilsynet skal godkende de nye meldeordninger. Indtil nu er det kun virksomheder som Danske Bank og Jyske Bank, der har lavet interne sladretjenester.

Indtil nu har tilsynet fået 122 nye finansielle whistleblowerordninger anmeldt, oplyser specialkonsulent Christian Tolstrup Lund til avisen.

Oveni vil Finanstilsynet lave en sladretjeneste, hvor ansatte i finanssektoren kan slå alarm, hvis de har en fornemmelse af, at deres arbejdsplads er på vej ind i en krise.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også