Regnskab: Lille tilbagegang i Nordfyns Bank

Nordfyns Bank kan ikke helt holde tempoet fra 2012-regnskabet, men forrenter stadig egenkapitalen med to cifre.

Regnskabet for Nordfyns Bank var sidste år blandt de bedste i sektoren målt på egenkapitalforrentning. Banken kan dog ikke helt holde tempoet i 2013-regnskabet.

På topnlinjen går bankens netto rente- og gebyrindtægter fra 146,2 mio. kr. til 148,6 mio. kr. Omkostninger til personale og administration stiger med tre pct. til 96,5 mio. kr.

Det giver samlet en basisindtjening stort set på linje med sidste år på 52,4 mio. kr.

Nedskrivningerne stiger med 28 pct. til 27,5 mio. kr. og er regnskabets ømme tå. Dermed falder bundlinjen med 23 pct. til 22,6 mio. kr. efter skat.

Før skat bliver primoegenkapitalen forrentet 12,2 pct. Sidste år nærmere Nordfyns Bank sig de 20 pct. i egenkapitalforrentning.

Udlånet stiger med 3 pct. til 1,46 mia. kr.

"Nedskrivninger på udlån er øget med 6 mio. kr. til i alt 27,5 mio. kr. Niveauet er isoleret set for højt, men det er et spejlbillede af en fastlåst samfundsøkonomisk situation. Banken har således ikke foretaget nedskrivninger, der er relateret til en bestemt branche eller lignende," skriver banken i sit regnskab.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også