Avis: Anciennitet belaster sigtede i Danske Bank-sag

Ifølge Børsen er de fire sigtede i sagen om kursmanipulation i danske Bank alle betroede medarbejdere med mindst 20 års anciennitet i koncernen. Det vil belaste dem i en eventuel retssag, siger en advokat.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Børsen skriver, at fire af de seks sigtede i Danske Banks kursmanipulationssag alle er medarbejdere med mere end 20 års erfaring i Danske Bank koncernen. Avisen offentliggør dog af hensyn til de sigtede ikke navnene på de fire suspenderede medarbejdere, som de kender identiteten på.

Netop ancienniteten gør det svært for dem at påstå, at de ikke vidste, at det de gjorde var forkert, hvis sagen en dag kommer for retten, siger advokat Søren Bergenser fra Bergenser Law til avisen.

"Det, man ofte ser i sådan en straffesag, er, at folk nægter, at de vidste, at der var noget retsstridigt ved det, de gjorde. Her vil en dommer jo som minimum tænke, at det burde have vidst. Og i den sammenhæng er det selvfølgelig relevant, at man har den mangeårige erfaring og høj grad af specialisering," siger Søren Bergenser til Børsen.

Ingen af de sigtede eller nogen fra Danske Bank har ønsket at kommentere oplysningerne i artiklen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også