Danske Bank sortlister israelsk bank

Israelske analytikere betegner det som begyndelsen på en mulig økonomisk tsunami.
AF RITZAU

Og den israelske regering er bekymret.

Havde det ikke været for et offentligt skænderi mellem premierminister Benjamin Netanyahu og hans koalitionspartner Naftali Bennett, skulle Danske Bank og en række andre virksomheders beslutning om at droppe investeringer i israelske banker have været årsagen til et hastemøde i den israelske regering i sidste uge. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Mødet blev udsat, og i stedet blev den danske ambassadør i Israel, Jesper Vahr, indkaldt til samtale med Israels udenrigsminister Zeev Elkin.

Dette bekræfter Elkins rådgiver over for Kristeligt Dagblad.

En sag for banken

Den israelske regering opfatter EU som en part, der har valgt side til fordel for palæstinenserne i konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Europæiske virksomheders seneste reaktioner over for Israel opfattes som et direkte resultat af den officielle EU-politik.

"Men der er ikke tale om en beslutning, som Udenrigsministeriet i Danmark har del i. Danske Bank tager den slags beslutninger på uafhængig vis," siger ambassadør Jesper Vahr til Kristeligt Dagblad.

Trend blandt virksomheder

Israel står over for et stigende antal internationale virksomheder, der tager skridt i protest mod Israels besættelse af Vestbredden. Danske Bank er den seneste på listen af virksomheder og organer, der også omfatter Hollands næststørste pensionsfond og Norges største kapitalfond.

Ifølge israelske dagblade har også Nordea bedt en række israelske banker om at redegøre for deres aktiviteter i forbindelse med byggeprojekter og særlige lån til bosættere på Vestbredden.

Kilde: Kristeligt Dagblad

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også