Avis: SEB rydder op i problemejendomme

Flere af SEB Pensions prominente ejendomme står tomme og uudlejede hen. Nu forsøger man at rydde op og bygge om, skriver Berlingske Ejendomme.

SEB Pension er ifølge Berlingske Ejendomme i gang med en større oprydningsmanøvre, der skal gøre porteføljen af ejendomme mere attraktiv for købere og lejere.

En af de mest prominente ejendomme, det gamle Hafniahus på Holmens Kanal 9, har stået tomt siden 2010, og her postes der nu millioner i at forbedre den 9.000 kvadratmeter store ejendom og gøre den mere attraktiv for lejere.

"Huset er gået fra 350 til 500 arbejdspladser, og med 19 kvadratmeter per arbejdsplads er det meget effektivt efter dagens standard. Vi forventer, at de første lejere flytter ind i 2014. Vi skal helst have udlejet 1.500-2.000 kvadratmeter, inden vi tager huset i drift," siger Solveig Rannje, ejendomsdirektør i SEB Pension til Berlingske Ejendomme.

SEB Pension ejer også Amagerbankens gamle hovedsæde, hvor BankNordik fortsat er lejer på en del af ejendommen. Finansiel Stabilitet, der optog ca. 2/3 af pladsen flyttede dog ved nytår. Nu overvejer SEB at omdanne en del af det gamle bankkontor til butikker og ungdomsboliger, oplyser Berlingske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også