Dansk Coco-eksplosion hos bankerne afventer grønt lys

Danske Markets forventer, at de danske banker vil udstede Cocos for et tocifret milliardbeløb i 2014. Men den endelige myndighedsgodkendelse ikke på plads endnu.

Det lyder muligvis som et nyt produkt på Friskos istavle i 2014, men spørger man hos Danske Markets, så er Cocos den p.t. hurtigst voksende underklasse inden for kredit. Forventningen er, at markedet indenfor de næste 5-10 år vil blive tidoblet på europæisk plan.

Og trenden forventes at række dybt ind i den danske pengeinstitutsektor, hvor Danske Markets i en ny analyse spår, at den betinget konvertible kapital vil blive udstedt af en lang række danske institutter.

”Vi kan godt se for os, at vi kommer til at runde et tocifret milliardbeløb i 2014. I første omgang vil det være stærke og robuste institutter, der skal trække det her marked i gang, men med tiden vil Cocos kunnhe udstedes af en bred kreds af pengeinstitutter,” lyder det fra Thomas Hovard, der er chefanalytiker i Danske Markets.

Tilbage i køen

Kort fortalt så fungerer en CoCo-obligation som et ansvarligt lån, men kan konverteres til aktiekapital eller nedskrives, hvis bankens solvens er udfordret. En sådan kapitaltype adresserer en række af de udfordringer, som regulatorerne godt vil komme til livs med CRD4-direktivet, hvor man ønsker at kapitalisere den europæiske banksektor bedre – og med kapital af en højere kvalitet.

Og den øvelse betyder, at det skal være lettere at give tab til obligations-holderne for at sikre institutternes overlevelse, og det er der, at Cocos viser sig som et nyttigt instrument på bankernes balancer, fordi der netop er bygget en option ind i produktet, som så at sige rykker Coco-investorerne tilbage i kreditorkøen i det øjeblik, at et institut kommer i problemer.

”Efterspørgslen efter Cocos går over al forventning på europæisk plan. Det er jagten efter afkast ("search for yield") i markedet, der gør papirerne interessante, fordi kuponerne er høje, ” lyder forklaringen fra Thomas Hovard.

”En bank skal selvfølgelig betale ekstra, når der kommer en Coco-struktur på toppen af ansvarlig kapital. For risikoen for at tabe penge er større her, og så bliver det dyrere for bankerne. Men det er et godt og billigere alternativ til egenkapital. Og der ser vi nok en række aktieinvestorer, der godt vil have udbetalt noget af den egenkapital, som bankerne har hobet op de seneste år,” siger Thomas Hovard til FinansWatch.

De stærke skal skubbe i gang

Hvis man skal se på Cocos rent prismæssigt, så er de en spids billigere at hente end ren egenkapital.

”Det varierer jo meget fra bank til bank, men i grove tal kan man sige, at hvis aktieinvestoren forventer at få 10 pct. i afkast, hvis han kommer med kapital til en bank, så kan man udstede Cocos til omkring 7-9 pct. i kuponer,” lyder det fra Hovard.

Han siger, at det er de store institutter – og de stærke – der skal skubbe markedet i gang.

”Men på sigt vil man også se mindre udstedelser, måske ned omkring 1-200 mio. kr. af Cocos. De første udstedelser vil have en vis størrelse og kommer nok i Euro, men på sigt vil der kommer mindre udstedelser, både i Euro men også i danske kroner".

 

Danske banker foran milliard-udstedelser af CoCo’s  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også