BankNordik i stor nedjustering

BankNordik justerer sine forventninger til helårets resultat markant nedad. Hvor der før var forventet 130-160 mio. kr. ventes nu 85-100 mio. kr.
Foto: Banknordik
Foto: Banknordik

Banknordik har fredag måttet nedjustere sine forventninger til resultat før kursreguleringer markant.

Hvor der før forventedes 130-160 mio. kr. regner ledelsen nu med, at der kun opnås mellem 85 og 100 mio. kr.

Efter kursreguleringer forventes resultatet at blive 100-120 mio. kr.

En af årsagerne er store nedskrivninger, der forventes at lande på 145-150 mio. kr. mod 115 mio. kr. i 2012.

"Størstedelen af nedskrivningerne kan henføres til privatkunder og mindre erhvervskunder," oplyser banken i en fondsbørsmeddelelse.

Større stormskader

I bankens tredjekvartalsregnskab oplyste man, at man forventede nedskrivninger i 2013 på et 'lidt højere' niveau end de 115 mio. kr. i 2012.

En anden ting, der har trukket i negativ retning er forsikringsdelen af koncernen, som på grund af stormskader lander 10 mio. kr. mindre end forventet.

"Forsikringsaktiviteterne har i det forløbne år stort set udviklet sig i overensstemmelse med planerne, men i december var der flere og større stormskader på Færøerne end sædvanligt, og aktiviteterne bidrager derfor med omkring 10 mio. kr. mindre til koncernens resultat end tidligere forventet," skriver BankNordik.

Ledelsen fastholder dog, at driften fortsat er som forventet.

"BankNordiks driftsresultat før nedskrivninger og engangsposter har været nogenlunde som forventet i 2013. Der er fortsat begrænset efterspørgsel efter udlån, og samtidig er der fortsat et meget betydeligt konkurrencepres på udlånsrenterne og dermed rentemarginalen. Driftsindtægterne blev således lavere i 2013, men nedgangen modsvares i stort omfang af reducerede driftsomkostninger, opnået ved en omfattende rationalisering," skriver banken i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også