Moody's løfter udsigterne for Danske Bank
Moody’s bekræfter Danske Banks nuværende Baa1-rating, som er den fjerdebedste rating man kan få, men ser lysere udsigter for banken og varsler et løft i kreditvurderingen.
Moody’s skriver, at bevarelsen af den nuværende rating bunder i bankens ledende position i Danmark og Nordirland kombineret med godt fodfæste i Sverige, Finland og Norge. De lysere fremtidsudsigter skal ses i en forventning hos Moody’s om, at Danske Bank vil løfte sin indtjening og lukke hullet til de sammenlignelige banker i Norden, der de seneste år har slået Danske Bank signifikant, når det kommer til lønsomheden i forretningen.
Denne forbedring omkring indtjeningen mener Moody’s godt kan ske samtidig med, at Thomas Borgen og co. bevarer en stærk kapitalisering og en konservativ risikoprofil.
Moody’s finder troen på den forbedrede lønsomhed i det faktum, at hensættelserne på de irske aktiviteter bliver mindre fremover, ligesom det økonomiske klima i Danmark er ved at stabilisere sig. Desuden noterer Moody’s sig, at strategiske initiativer, inklusive nye prisstrukturer og spareprogrammer også vil bidrage til den positive trend rent indtjeningsmæssigt.
Moody’s gør dog opmærksomme på, at i Danske Banks iver efter at forbedre profitabiliteten skal man huske på at bevare en stærk markedsposition, som vil være en nøgleudfordring for banken. Dette vil være et vigtigt element, når Moody’s endelig skal vurdere, om den skal løfte Danske Banks rating.
Relaterede artikler
Ratingbureauer forværrer krisen
For abonnenter