Forliget er det største mellem de amerikanske myndigheder og et enkelt firma nogensinde.

Selve bøden er knyttet til værdipapirer for milliarder af dollar, der blev udstedt før den finansielle krise, både af banken selv og af to andre banker, som JPMorgan senere købte.

Ifølge Wall Street Journal har et enkelt møde for 2006 været afgørende i sagen. Her har banken besluttet at fortsætte tegningen af værdipapirerne på trods af, at de røde alarmlamper blinkede.

Banken har efterfølgende indrømmet at have solgt værdipapirer med sikkerhed i lån til investorer og lovet, at de levede op til bankens retningslinjer, vel vidende, at lånene i mange tilfælde var af tvivlsom kvalitet.

"Den opførsel, der er blevet afsløret af denne efterforskning, var uden tvivl med til at skabe grobund for nedsmeltningen på markedet," sagde den amerikanske statsadvokat Eric Holder i forbindelse med forliget.

Strakte sig langt

JPMorgan har længe forsøgt at nå til et enkelt forlig med de amerikanske myndigheder efter en hel række sager de seneste år. Banken har desuden forsøgt at undgå, at forliget blev formuleret på en sådan måde, at private investorer med forliget i hånden ville få let ved at sagsøge banken for at få erstatning for tab.

Derfor har banken været villig til at strække sig langt for at undgå direkte at indrømme lovovertrædelser, og det har bidraget til at puste bødens størrelse op.

Udover JPMorgans egne lån stammer en stor del af skaderne fra lån, der blev udstedt af bankerne Bear Stearns og Washington Mutual, der begge blev købt i 2008.

Da banken i 2008 købte de nødstedte pengeinstitutter, beroligede direktøren for lovhåndhævelse hos den amerikanske værdipapirskommission SEC, Linda Thomsen, banken med, at det faktum, at overtrædelserne ikke var begået af JPMorgan selv, ville blive taget med i overvejelserne når der skulle skrives bøder ud.

Fem år senere har kommissionen dog skiftet stil, og et ændret firmanavn er ikke længere en grund til ikke at straffe banken med en milliardbøde.

Spørg præsidenten

En stor del af bøden, 4 mia. dollar, går til de forbrugere, der i dag sidder med de dyre huslån, mens resten vil blive fordelt mellem de amerikanske myndigheder.

På spørgsmålet om, hvorfor JPMorgan var den første af de amerikanske storbanker til at blive straffet for forseelserne, sagde JPMorgans administrerende direktør ifølge Financial Times således ved en telekonference for analytikere tirsdag:

"Det må du spørge dem om. Præsidentens task force var ikke møntet på os. Du må spørge dem om, hvorfor de valgte os først."

Den præsidentielle task-force nedsat af Barack Obama efterforsker i øjeblikket 16 forskellige finansielle institutioner.

/ritzau/FINANS