Regnskab: Støt udlån i Nordjyske

I modsætning til en række af kollegaerne har Nordjyske undgået fald i udlånet i det første ni måneder af 2013. Overskuddet før skat er dog det laveste i fem år.

35 mio. mindre i udlån end ved samme skæringspunkt af 2012 er grund til fejring i Nordjyske.

Mens flere af kollegaerne har mistet udlån, betyder det nemlig ifølge banken selv, at man nu tager markedsandele:

"Nordjyske Bank har fastholdt udlån på niveau med ultimo 2012, hvilket ikke mindst skyldes en pæn nettotilgang af både privat- og erhvervskunder. Udviklingen i såvel udlån som indlån i banken er bedre end sektoren som helhed," skriver Nordjyske, hvis resultat for de ni måneder får stemplet "acceptabelt" af bestyrelsen:

"Resultatet før skat, som bankens ledelse anser som acceptabelt, udgør 59 mio. før skat og forrenter egenkapitalen med seks procent pro anno."

Udlånet er på 5,5 mia. kr., mens indlånet er steget med 266 mio. kr. til 7,1 mia. kr.

Samtidig stiger både omkostninger og nedskrivninger let. Samlet er resultatet derfor sænket fra 88 mio. kr. før skat i 2012 til altså 59 mio. kr. i dag. Det er det svageste udgangspunkt, banken har haft til fjerde kvartal i de sidste fem år.

Konkurrence på renten

Den primære baggrund er nedskrivningerne, der går fra 86 til 100 mio. kr., mens basisindtjeningen falder fire mio. kr. En stor del af forklaringen på faldet skal findes på nettorenteindtægterne, der falder med 12 mio. kr. i forhold til 2012.

"Banken bemærker stigende konkurrence på udlånsrentesatser, men nettorenteindtægterne er også påvirket af lavere afkast af overskudslikviditet," lyder forklaringen på faldet i regnskabet.

De stigende omkostninger kan henføres til, at banken i september valgte at nedlægge 11 stillinger.

Nordjyske nedlægger 11 stillinger 

Samtidig stiger gebyrindtægterne dog også med 13 mio. kr., ifølge banken primært på baggrund af stor aktivitet på formuepleje- og værdipapirhandelsområderne.

Solvensen lander på 19,8 pct. - i ren kernekapital - mod et behov på 11,6 pct.

Bankens forventninger til basisindtjeningen blev opjusteret ved halvåret, og fastholdes nu i intervallet 190-210 mio. kr.

Regnskab: Nordjyske med lille opjustering 

 

opdateret

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også