Finansforbund: Medarbejderreduktion i Diba virker høj

Det er en umiddelbart en fin løsning, at Sydbank gerne vil købe Diba, lyder det fra Finansforbundet - der dog stejler over, hvor mange arbejdspladser Sydbank mener man kan spare væk.

40 stillinger.

Sådan ser Sydbank sit besparingspotentiale på mandskabsfronten, hvis bankens bud på Diba bliver godkendt.

Afgangen skal ske via "reduktionen af medarbejderstaben i videst muligt omfang skal ske gennem naturlig afgang og med stor respekt for medarbejdernes situation"

Men det er alligevel en klart for høj andel af stillingerne, der i spil, mener man i Finansforbundet, der ellers har ros til overs for opkøbsplanen.

"Det ligner en fornuftig løsning, at Sydbank i dag har givet købstilbud på Diba Bank, men synergierne skal ikke kun hentes ved medarbejderreduktioner," skriver forbundet i en meddelelse og tilknytter følgende kommentar fra formand Kent Petersen:

"Vi ved alle sammen, at sektoren står overfor forandringer, og i det lys er det positivt, at der findes løsninger, som begge parter kan være tjent med. Købstilbuddet ser overordnet fornuftigt ud. Vi forventer selvfølgelig, at besparelser og tilpasninger sker med den ansvarlighed, som Sydbank og Diba lægger op til. Niveauet for medarbejderreduktionerne synes højt i forhold til det samlede antal ansatte, og det er noget, vi vil opfordre parterne til kraftigt at overveje."

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også