Danske hæver Ringkjøbing og Spar Nord

Danske Bank løfter sine kursmål for Ringkjøbing Landbobank til 1240 kr. og Spar Bord til 53 kr. skriver banken i sin morgenrapport
AF RITZAU FINANS

Efter Ringkjøbing Landbobanks regnskab for tredje kvartal onsdag har Danske Bank løftet sine estimater, og særligt et punkt er opløftende for analytikerne.

"Estimatændringerne er positive for 2014-15, og vi er glade for at se, at Ringkjøbing Landbobank endelig er i stand til at løfte sit udlån," skriver Danske Banks analytikere.

Derfor hæver Danske sit kursmål fra 1100 kr. til 1240 kr.

Ringkjøbing Landbobank-aktien falder med 0,7 pct. til 1117 kr. torsdag formiddag.

Udbytte fra Spar Nord positivt

Danske Bank har også hævet kursmålet for Spar Nord-aktien til 53 kr. fra 50 kr. efter onsdagens regnskab.

Spar Nords nettoresultat levede ikke helt op til Danske Banks forventninger, men til gengæld var nettorenteindtægterne højere end Danske Banks estimater.

"Derudover har Spar Nord fastlagt en ny udbyttepolitik, med intention om at betale 33 pct. af overskuddet i 2014," skriver banken i en kommentar.

Anbefalingen hedder fortsat "køb". Aktien koster torsdag morgen 48 kr.

 

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også