Analytiker: Regnskab fra Swedbank tegner godt for Nordea

Tirsdagens regnskab fra Swedbank peger umiddelbart positivt i forhold til, hvad der kan ventes, når Nordea aflægger regnskab onsdag morgen. Det vurderer aktieanalytiker Jesper Christensen fra Alm. Brand Markets.
AF RITZAU FINANS

"Regnskabet fra Swedbank tegner godt for Nordea i morgen," siger Jesper Christensen til Ritzau Finans og peger på en toplinje hos Swedbank, der var noget bedre end ventet blandt analytikerne.

Swedbanks nettorenteindtægter landede i tredje kvartal på 5641 mio. skr. mod ventet 5432 mio. skr. ifølge et estimat fra SME Direkt, og provisionsindtægterne var med 2520 mio. skr. ligeledes over forventningerne på 2481 mio. skr.

"Toplinjen var langt stærkere på nettorenterne, og det var den også på gebyrsiden. Det gør, at de samlede indtægter var væsentligt større end ventet," siger Jesper Christensen.

Som det eneste negative peger han på handelsindtægterne.

"Den eneste negative er handelsindtægterne, der kom ud svagere end tidligere og svagere end ventet. Det er den eneste lidt negative pil til Nordea og også til Danske Bank, hvis det viser sig at være en tendens - men det er for tidligt at sige," siger Jesper Christensen.

Handelsindtægterne, som ligger i tallet nettoresultat af poster til dagsværdi, faldt i tredje kvartal til 170 mio. skr. fra 687 mio. skr. i samme periode sidste år. Analytikerne havde her ventet 323 mio. skr. ifølge SME Direkt.

/ritzau/FINANS

Regnskab: Swedbanks bundlinje 10 pct. bedre end ventet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også