Enkelte påbud til Fanø Sparekasse

Fanø Sparekasse får enkelte påbud fra Finanstilsynet, men har generelt styr på OIV-konstatering.

Et af landets mindste pengeinstitutter har haft Finanstilsynet på besøg. Fanø Sparekasse har udlån for 173 mio. kr., og Finanstilsynet har været de 33 største udlån igennem.

"Sparekassen vurderede, at der var objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) på 11 ud af de 33 største udlån, hvilket Finanstilsynet var enig i. Finanstilsynet har påbudt sparekassen at foretage yderligere nedskrivninger på 1,3 mio. kr. fordelt på to engagementer, da sparekassen havde overvurderet kundernes betalingsevne fra deres virksomheder," skriver Finanstilsynet.

De 33 engagementer svarer til 44 pct. af det samlede udlån. Nedskrivningerne ændrede ikke på bankens solvens eller det individuelle solvensbehov.

"Sparekassen fik enkelte påbud på ledelsesområdet, herunder at referaterne fra bestyrelsesmøderne skal være mere omfattende og afspejle dialogen i bestyrelsen. Sparekassen fik endvidere et påbud om, at kreditpolitikken skal indeholde stillingtagen til, hvilken maksimal eksponering sparekassen kan have udenfor nærområdet," skriver Finanstilsynet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også