Bankdirektørnetværk tiltalt for kursfusk

Efter tre års ventetid veksler politiet nu en sigtelse til en tiltale for en række forhenværende bankdirektører- og medarbejdere fra EBH, Morsø Sparekasse og Sparekassen Kronjylland
af MATHIAS BENCKE FREMMEN, CHRISTIAN SEHESTED

Sigtelserne mod en række tidligere højststående ansatte og direktører i Sparekassen Kronjylland, EBH og Morsø Sparekasse fra 2010 har vist sig holdbare nok til at de nu, tre år efter, veksles til tiltaler.

Det oplyser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK - i daglig tale bare Bagmandspolitiet.

Anklager: Den største sag

"Statsadvokaten har rejst tiltale for kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder og berigelseskriminalitet af særlig grov beskaffenhed mod tidligere direktører og andre dele af den daværende ledelse i ebh bank a/s, Sparekassen Kronjylland og Morsø Sparekasse A/S. Det drejer sig om tiltale mod i alt otte personer," skriver SØIK-leder Jens Madsen i en pressemeddelelse.

Portræt: Forbandelsen fra Fjerritslev

Personlig vinding

Tiltalen går på kursmanipulation af særlig grov beskaffenhed. De berørte værdipapirer er aktier i Vestjysk Bank og Keops-obligationer, oplyser Bagmandspolitiet. Angiveligt skulle det være sket igennem otte måneder af 2008:

Bankdirektørring svindlede sig til 7 millioner 

"De tiltalte personer indkøbte værdipapirer til sig selv eller nærtstående, hvorefter de fik de involverede pengeinstitutter til at indlægge købs- og salgsordrer til stigende kurser for at hæve kurserne på værdipapirerne til et kunstigt højt niveau. Når dette niveau var nået, lod de ebh fonden eller Sparekassen Morsø Fonden købe værdipapirerne til de forhøjede kurser."

Spektakulær kursfusksag mod jyske direktører nærmer sig afgørelse 

"Der er tale om en meget kompleks sag og grundet den store samfundsmæssige betydning har efterforskningen haft meget høj prioritet," fortsætter Madsen og oplyser, at "efterforskningen af den resterende del af ebh Bank komplekset har allerhøjeste prioritet og forventes afsluttet i år."

Sagen vil blive ført ved byretten i Hjørring. Tidligere i år endte en sag mod tidligere direktører og ansatte i EBH Bank og Sparekassen Himmerland for kursmanipulation med ubetingede fængselstraffe. Dommene er dog anket.

Tidligere EBH-chef anker fængselsdom 

 

Opdateret

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også