Wahlroos købte ingen Nordea-aktier alligevel

Trods tidligere udmeldinger vælger finske Sampo ikke at købe yderligere op i Nordea.
AF LOUISE JEBSEN

Det bliver ikke til noget opkøb af de Nordea-aktier, som den svenske stat i dag har sat til salg.

Dermed holder den svenske finansmand Björn Wahlroos ikke sit ord. Han er bestyrelsesformand i Nordea og i den finske finanskoncern Sampo, og det var Sampo, som skulle opkøbe en del af aktierne.

"Vi siger klart, at vi vil tage en bid af aktierne i forbindelse med et salg. Det handler om at vise markederne, at vi er der," sagde Björn Wahlroos til Svd Näringsliv i oktober 2012.

Men det viste sig altså ikke at holde stik.

En talsperson fra Sampo siger i dag til nyhedsbureauet Reuters, at Sampo ikke vil øge sin ejerandel på 21,4 pct. af aktierne i Nordea, når Sverige sælger sin aktiepost på omkring 7 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer