Forbund frygter umulig bevisbyrde i whistleblower-sager

Det skal være arbejdsgiveren, der skal bevise at en fyring ikke hænger sammen med, at en medarbejder har anmeldt ulovligheder til myndighederne - ikke omvendt, mener de ansattes fagforening Finansforbundet.

Det må være en fejl. Sådan lyder reaktionen fra fagbevægelsen på et nyt lovforslag om whistleblower-ordninger i finanssektoren.

Pr. 1 januar skal alle finansvirksomheder have etableret en anonym ordning, hvor medarbejdere kan indberette uregelmæssigheder og ulovligheder til myndighederne uden at skulle stå frem.

Men hvis en medarbejder alligevel fyres efter at have henvendt sig til myndighederne, så lægger lovforslaget op til, at medarbejderen selv skal bevise, at fyringen hænger sammen med henvendelsen. Og det kan ikke passe, mener Finansforbundet.

”Her bør der være omvendt bevisbyrde, så det er arbejdsgiverens opgave at dokumentere, at en fyring af en medarbejder ikke hænger sammen med, at medarbejderen har fortalt myndighederne om ulovligheder i virksomheden”, mener Michael Budolfsen ifølge forbundets interne medie Nyhedsbrevet Finans.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også