Regnskab: Faldende overskud på Djursland

Sparekassen Djursland kommer ud af første halvår med et plus på 3,7 mio. kr. før skat mod 10,2 mio. kr. i samme periode af 2012. Faldet stammer primært fra stigende nedskrivninger på privatkunder og en bortfalden engangsindtægt.

Et "Fornuftigt halvårsresultat i en vanskelig tid."

Sådan betegner Sparekassen Djursland det overskud på 3,7 mio. kr. før skat, man kommer ud af første halvår med. I samme periode af 2012 præsterede man ganske vist et plus på 10,2 mio. kr. før skat, men heraf kom 4 mio. kr. fra salg af børsnoterede aktier, påpeges det i regnskabet.

Samtidig har 2013 også budt på visse udfordringer på privatkundefronten, skriver sparekassen:

"Som forventet har Sparekassen måttet nedskrive og tabsafskrive mere end tidligere på private kundeengagementer. Dele af Sparekassens markedsområde er desværre forsat ramt af, at det er svært at sælge ejerboliger til acceptable priser," lyder det i en pressemeddelelse om regnskabet der fortsætter:

Udvider forventningsspænd

"En inspektion fra Finanstilsynet i foråret 2013 konkluderede efter gennemgang af en stikprøve af engagementer med private kunder, at ”Boniteten af kunderne er over gennemsnittet i forhold til de øvrige undersøgte institutter”. Sparekassen blev påbudt at gennemgå porteføljen af private kunder, hvilket arbejde vi stort set har færdiggjort pr. ultimo juni. Resultatet af denne gennemgang har resulteret i mernedskrivninger af forventet omfang. Til gengæld har vi reguleret enkelte nedskrivninger på erhvervskunder, som har fået det økonomisk bedre samt på en større kunde, som har valgt at forlade Sparekassen. Alt i alt medfører dette en netto mernedskrivning på 3,5 mio. kr. – eller omregnet på årsbasis – ca. 1,1 pct. af udlånsmassen, hvilket vi anser som tilfredsstillende."

Djurslands nedskrivninger var i samme periode af sidste år på 2,3 mio. kr.

Usikkerheden om privatkunderne får samtidig sparekassen til at udvide det spænd, man forventer at lande resultatet for 2013 i:

"Sparekassen forventer et årsresultat før kursregulering, nedskrivning og skat i niveauet 13-18 mio kr. Spændet er udvidet i forhold til tidligere udmeldt primært grundet usikkerhed om størrelsen af fremtidige tab på formidling af realkreditlån. En række planlagte optimeringer på bl.a. personaleområdet får virkning fra 2. halvår – og fuld effekt fra 2014."

Sparekassens solvens lander på 16 mod et behov for 10,3 pct. Udlånet er faldet en anelse tilbage fra 640,3 mio. kr. ved samme skæringspunkt i 2012, men er faktisk steget med lidt over 21 mio. kr. siden udgangen af 2012. Indlånet er samtidig steget markant, fra 909,5 mio. kr. til 968,1 mio. kr.

Sparekassen Djursland: Det tager eddermame lang tid 

Min Sommer: SKAL følge Bund-futuren 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også