Regnskab: Nedskrivningerne trækker ned i Vendsyssel

Sparekassen Vendsyssels regnskab er præget af overtagelsen af Sparekassen Hvetbo, der giver øgede nedskrivninger.

Vagn Hansen fra Sparekassen Vendsyssel kan fremlægge et halvårsregnskab med vækst på en lang række poster. Det skyldes især overtagelsen af Sparekassen Hvetbo.

Netto rente- og gebyrindtægter stiger fra 336,7 mio. kr. til 398,4 mio. kr., mens omkostningerne  stiger fra 143,8 mio. kr. til 165,1 mio. kr.

Samlet giver det en basisindtjening, som stiger 38 mio. kr.  - eller 20 pct. - til 226,3 mio. kr.

Fremgangen bliver dog udhulet af nedskrivningsposten, som vokser med 51,8 mio. kr. - eller 68,5 pct. til 127,4 pct.

"Af stigningen kan ca. 22 mio. kr. henføres til den regnskabsmæssige behandling af overtagne nedskrivninger fra sammenlægningen med Sparekassen Hvetbo A/S. Herudover kan stigningen i forhold til 2013 endvidere forklares ved Finanstilsynets præcisering af reglerne for værdiansættelse af sikkerheder mv. og dermed nedskrivningsbehovet på udlån og garantier," skriver sparekassen i regnskabet.

På bundlinjen betyder det, at resultatet bliver mindre end sidste år. Sparekassen tjente i første halvår 86 mio. k.r før skat mod 106 mio. kr. i samme halvår sidste år.

Udlånet stiger med 1 mia. kr. til 8,5 mia. kr., mens indlånet vokser med cirka en halv mia. kr. til ligeledes 8,5 mia. kr.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også