Tysk finanstilsyn strammer kurs over for shipping

Den tyske Bundesbank har på vegne af det tyske finanstilsyn anmodet alle långivere til shipping om fremover at indsende kvartalsvise rapporter og med øjeblikkelig virkning.
AF OLE ANDERSEN, ShippingWatch

På vegne af det tyske finanstilsyn BaFin har den tyske Bundesbank anmodet alle långivere til shipping om fremover at indsende kvartalsvise rapporter og med øjeblikkelig virkning, for bedre at kunne vurderer de risici, der er forbundet med disse lån.

Det skriver Lloyd's List, der har set en kopi af brevet udsendt i sidste måned. Brevet og de nye krav skyldes angiveligt frygt for nye voldsomme afskrivninger på udlån til skibe i de kommende måneder.

Tidligere i år advarede direktør Andreas Dombret fra Bundesbank, om en dyb krise, som tyske bankers voldsomme eksponering i shipping kan medføre både regionalt, i sektoren og i systemet som helhed.

133 mia. USD

Værst ramt synes HSH Nordbank og NordLB ligesom Commerzbank har bebudet, at den helt vil trække sig fra shipping.

Tyske banker har omkring 133 mia. USD i udlån til shipping. Nogle af bankerne er blandt verdens største shippingudlånere og fornylig advarede finanstilsynet om, at flere banker ikke har gjort nok for at rydde op i dårlige lån til shippingindustrien, og at nogle banker formentlig skal øge deres hensættelser.

Den europæiske Centralbank overtager i efteråret 2014 tilsynet med omkring 150 banker i eurozonen, og tyske BaFin er øjensynligt optaget af at aflevere en sektor i god form, hvor alle risici er belyst.

Danske Banks hensættelser på shipping: Et rundt nul 

Analyse: Banker langsomt på vej tilbage i shipping 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også