Banker har lukket tusindvis af filialer

Den europæiske banksektor fortsatte med at bløde i 2012 med masselukninger til følge.
AF JONAS H. BRUUN, epn.dk

Hver 40. europæiske bankfilial måtte lukke og slukke i 2012.

Det er den barske virkelighed, som en ny opgørelse over banksektoren afslører, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I alt forsvandt 5.500 bankfilialer i Europa sidste år, hvilket efterlader kontinentet med 20.000 færre filialer, end da investeringsbanken Lehman Brothers krakkede i 2008, og finanskrisen brød ud.

Det er i alt 8 pct. af Europas bankfilialer, der er forsvundet siden krisen.

Opblødning fra 2011

Tallene, der er opgjort af Den Europæiske Centralbank, ECB, viser, at bankernes trimninger af forretningen fortsætter på et højt niveau.

Lidt positivt er der dog at tage med, idet antallet af filiallukninger i 2011 lød på 7.200 - 1.700 flere end i fjor.

Opgørelsen afslører ikke overraskende, at det især er i kriseramte lande som Grækenland, Cypern, Spanien og Irland, at antallet af lukninger er høje i forhold til indbyggertallene.

Indtjening og soliditet

Reuters noterer, at den finansielle krise er den afgørende faktor for det store antal banklukninger.

Dels er presset på indtjeningen blevet større, og dels har de skærpede krav om soliditet til fremtidens finanskriser og kreditklemmer gjort livet sværere for de europæiske banker.

Omlægningen til en mere digital verden, hvor stadig flere kunder anvender online- eller telefonservices, har ligeledes spillet en klar rolle, lyder analysen.

Ifølge Den Europæiske Centralbank er der i dag 218.687 bankfilialer tilbage i regionen, svarende til en for hver 2.300 europæere.

Danske Bank lukker knap hver anden filial i Finland

Filiallukninger går for hurtigt 

Filiallukninger sender kunder på flugt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også