Nordea hæver Jyske Bank
Storbankens analyseafdeling har hævet sit kursmål på Jyske Bank fra 240 kr. til 260 kr. her godt en uge inden banken aflægger regnskab.
Jyske Bank-aktien handles for nuværende i kurs 254, men Nordea Markets tror altså på en yderligere stigning i kølvandet på regnskabsaflæggelsen.
Aktien er allerede steget med 61 pct. år til dato.
Jyske Bank afleverer sit halvårsregnskab onsdag d. 14 august sammen med en række andre banker, blandt andet Grønlandsbanken, Spar Nord, Salling Bank, Lollands Bank og Sparekassen Vendsyssel.