Himmerland indfrier statslige hybrider for 150 mio. kr.

Kapitalmanøvren gnaver godt to procentpoint af både solvensen og kernekapitalprocenten. Ledelsen er dog fortsat godt tilfreds med de nye kapitalniveauer. (Opdateret)
Foto: Sparekassen Himmerland
Foto: Sparekassen Himmerland

I en meddelelse til fondsbørsen skriver Sparekassen Himmerland, at den indfrier godt halvdelen af et kapitalindskud fra staten i form af hybrid kernekapital.

"Sparekassen Himmerland A/S indgik den 23. juni 2009 aftale om statsligt kapitalindskud på nom. 295.566.000 DKK med Den Danske Stat. Lånet er fast forrentet med en nom. rente på 9,723628%. Kapitalbeviserne er uden udløb, men kan helt eller delvist indfries fra 1. juli 2012. Sparekassen Himmerland A/S har besluttet at benytte muligheden for at foretage en delvis indfrielse af kapitalbeviserne med DKK 150.000.000 til kurs 100 den 6. august 2013.," skriver Himmerland i meddelelsen.

Sparekassen skriver videre i meddelelsen, at en betingelse for at foretage en hel eller delvis indfrielse af den statslige hybride kernekapital er, at Finanstilsynet giver tilladelse hertil, hvilket Sparekassen har modtaget.

"Det er endvidere en betingelse, at kernekapitalprocenten efter indfrielsen fortsat overstiger 12 procent."

Himmerland oplyser i den forbindelse, at sparekassens solvens- og kernekapitalprocent udgør pr. 31. marts udgjorde henholdsvis 17,7 pct. og 19,1 pct.

"Indfrielsen vil alt andet lige betyde, at sparekassens solvens reduceres med 2,1%-point til 15,6%, mens kernekapitalprocenten reduceres med 2,0%-point til 17,1%. Sparekassen vil således fortsat have solide kapitalforhold efter den delvise indfrielse af den statslige hybride kernekapital," skriver Sparekassen Himmerland.

 

Spektakulær kursfusksag mod jyske direktører nærmer sig afgørelse

Himmerland-formand undrer sig meget over ny sag

Himmerland sigtet for kursmanipulation - igen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også