Danske overvejer mulighederne efter kapital-nederlag

Ansvarlig kapital for 1 mia. dollar er blevet mindre værd for Danske Bank, fordi S&P har ændret syn på det. Banken overvejer nu, om det skal indfries. (Opdateret)

S&P slog i en meddelelse tidligere i dag fast, at Danske Bank ikke kan medregne den 1 mia. kr. store kapitaludstedelse fra sidste år i sin såkaldte risikojusterede kapitalprocent.

Danske Bank havde ellers gjort en del ud af, at obligationsudstedelsen netop skulle gavne ratingen.

"Ved udstedelsen blev obligationslånets betingelser tilpasset S&P’s kriterier, og banken inkluderede en række elementer ud over de lovmæssige krav for at imødekomme S&P’s kriterier. Disse elementer påvirkede obligationslånets prissætning og medførte højere omkostninger end normalt for ansvarlig kapital," skriver Danske Bank i en meddelelse.

Banken tog dog et forbehold, da man udstedte kapitalen. Der blev indføjet en betingelse om, at hvis obligationen mod forventning ikke kunne indregnes fuldt efter S&P's standarder, så kunne lånet indfries til kurs pari.

"Efter at have konsulteret juridiske rådgivere og Finanstilsynet konkluderer banken, at sådanne muligheder er til stede. Danske Bank overvejer sine muligheder efter S&P’s ændring af kriterierne, men har endnu ikke taget en endelig beslutning," skriver Danske Bank.

Den ændrede vurdering fra S&P betyder ifølge rating-bureauet, at den risikojusterede kapitalprocent falder med 40 basispunkter. Det er dog ikke værre, end at Danske Bank beholder sin rating og fortsat anses for at have tilstrækkeligt med kapital.

Danske Bank meddeler FinansWatch, at man for nærværende ikke har yderligere kommentarer til kapitaludstedelsen.

S&P: Danske-kapital tæller kun minimalt 

Ratingbureau kan give Danske renteoverraskelse for 400 mio. kr. 

Stor interesse for ny Danske-gæld

Danske: Træls manøvre fra ratingkæmpe 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også