Finansrådet ville skjule Nationalbankens vrede

Nationalbanken ville ikke længere være en del af bankernes CIBOR-stillelse, fordi priserne ikke var reelle, og forskellen til de europæiske renter ikke kunne forklares. Finansrådet forsøgte dog at skjule denne utilfredshed med samarbejdet, viser en mailkorrespondance.
AF HEIDI BIRGITTE NIELSEN OG CHRISTIAN SEHESTED

Kan vi ikke lige koordinere, hvad vi siger, hvis pressen spørger, hvorfor I ikke længere vil have noget med vores rentesatser at gøre? Vi regner med at sige, at det er fordi, I ikke ser det som jeres opgave, at holde øje med sådan noget. Ikke noget med, at I ikke stoler på vores tal mere. OK?

Nogenlunde sådan kan en mailkorrespondance mellem Finansrådet og Nationalbanken, som FinansWatch har fået aktindsigt i, opsummeres.

Nationalbanken forlod i januar 2011 CIBOR-samarbejdet med den begrundelse, at der var så få handler internt mellem bankerne, at man reelt ikke kunne vurdere om renten var retvisende.

Op til bruddet med bankerne, havde Nationalbanken flere gange påpeget uforklarlige forskelle mellem den danske CIBOR og de udenlandske renter LIBOR og EURIBOR.

Men Finansrådet skriver altså i en mail til Nationalbanken 4. januar, at man gerne vil spinne historien lidt anderledes.

”Bare for en god ordens skyld ville vi sætte stor pris på at vide, hvad Nationalbanken kunne blev tænkes at svare, såfremt I kontaktes af en journalist i forlængelse af vores direktionsskrivelse og spurgt, om hvad baggrunden for overflytningen af CIBOR og SWAP fixingerne er. Vi vil meget gerne kunne svare det samme som jer. Vi anser overflyttelsen for at være et udtryk for en tilnærmelse til udlandet (international konformitet) samt et udtryk for at beregning mv. af disse fixinger som udgangspunkt ikke hører ind under en centralbanks kernevirksomhed,” skriver Finansrådet til Nationalbanken," skriver interesseorganisationen.

Helt andre argumenter

Finansrådet vælger i øvrigt at gemme nyheden om, at Nationalbanken trækker sig fra samarbejdet, på en nyoprettet underside med det lidet indbydende navn CIBOR/SWAP under punktet Tal & Fakta på finansraadet.dk. Der udsendes ingen pressemeddelelse eller nyhed på bruddet i januar.

Da Nationalbanken endeligt selv melder ud om det ophørte samarbejde i marts 2011, er der dog ganske anderledes argumenter på banen end dem, Finansrådet havde foreslået.

"Som følge af den begrænsede omsætning er det ikke muligt for Nationalbanken at vurdere kvaliteten i indberetningerne af Cibor. Nationalbanken har på den baggrund besluttet at ophøre med at indsamle, beregne og offentliggøre Cibor," skrev den nationale pengetrykker i en meddelelse.

Over for FinansWatch uddybede daværende Nationalbankdirektør Nils Bernstein, at man ganske rigtigt ikke kunne vurdere, om de priser bankerne tog var reelle eller taget ud af den blå luft. Han ville dog ikke direkte at anklage bankerne for at snyde med renten.

"Jeg har ikke noget grundlag for at fastslå, om der foregår noget, der ikke burde foregå. Men vi kan bare ikke foretage en kvalitetsbedømmelse af, om priserne er rigtige mere," sagde Nils Bernstein til FinansWatch.

Tidslinje: Hård tone og hemmelige mails mellem Nationalbanken og Cibor-banker 

Hemmelige dokumenter: Cibor-slagsmål eskalerede op til brud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også