Berenberg: Europæiske banker mangler 350 til 400 mia. euro

Analysehuset Berenberg vurderer i en større analyse af de europæiske banker, at der fortsat er en decideret kapitaliseringskrise i Europa, og at bankerne mangler ikke mindre end 350 til 400 mia. euro svarende til voldsomme 2600 til 3000 mia. danske kr.
Af /ritzau/FINANS

"De europæiske regulatorer efterlod bankernes kapitaliseringsproblem i det håb, at det ville forsvinde, men har nu nået den uundgåelige konklusion, at

udskydelse af problemer ikke er en strategi. Bankernes balance er problemet, og mere kapital er krævet," skriver Berenberg og fortsætter:

"Meget få banker er ordentligt kapitaliserede, og mange er under selv de laveste krav. Vi fortsætter med at være overbeviste sælgere af europæiske bankaktier og noterer os den meget svage udvikling i bankerne i både absolutte og relative termer."

Ifølge Berenberg er der tale om en reel kapitaliseringskrise, men EU's regulatorer er ved at få øjnene op for problemerne. Analysehuset vurderer, at Basel-reglerne, der stiller krav til banker kapital, er forfejlede.

Utallige Basel-regler

"Problemerne Basel-reglerne er utallige. De går fejl af, hvad kapital er til for, modellen er forkert, og de inviterer til den forkerte opførsel fra bankerne," skriver Berenberg.

Berenberg advarer samtidig om, at det "næste ben" af finanskrisen er på trapperne, og at det derfor haster med at få kapitaliseret de europæiske banker ordenligt.

De bedst kapitaliserede banker er ifølge analysen Standard Chartered, Swedbank, DNB, HSBC, Handelsbanken og ING.

De værste er Credit Suisse, Credit Agricole, Deutsche Bank, Santander, Société Générale og Commerzbank.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også