Bankformand ønsker SIFI-krav i bankpakkernes ånd

Formanden for Lokale Pengeinstitutter lagde vægt på, at SIFI-kravene på ingen måde må være konkurrenceforvridende med et element af statsstøtte.
Foto: PR/Den Jyske Sparekasse
Foto: PR/Den Jyske Sparekasse

Claus E. Petersen, formand for Lokale Pengeinstitutter, mener, det er helt afgørende, at den danske banksektor kører videre i bankpakkernes ånd, og her må de nye SIFI-krav ikke dreje i en anden retning.

”Det er helt essentielt, at de kommende SIFI-regler hverken direkte eller indirekte kommer til at indeholde statsstøtteelementer af nogen art,” siger formanden på årsmødet for Lokale Pengeinstitutter (Lopi).

Han tilføjer, at systemisk støtte til SIFI’er i sagens natur vil være konkurrenceforvridende.

Claus E: Kapitalkrav tvinger os fra grøft til grøft 

Holder hånden under

”Vi finder det meget positivt, at både anbefalingerne i SIFI-rapporten og EU’s kommende krisehåndteringsdirektiv bakker os op på dette punkt. Også for dansk økonomi er det vigtigt, at dette princip fastholdes. Danmarks enestående position som et af de få lande i verden, der har kunnet fastholde en AAA-rating under krisen, er blandt andet et resultat af, at pengeinstitutsektoren selv har betalt regningen, når og hvis pengeinstitutter skal afvikles. Vi må derfor ikke skabe en situation, hvor ratingbureauerne kan få den tanke, at staten holder hånden under ejere og kreditorer i et SIFI-institut, hvis det kommer i krise,” siger formanden.

Med andre ord så ønsker Lopi, at i tiden frem til, at EU er klar med det nye krisehåndteringsdirektiv, der skal det stå helt klart, at en eventuel afvikling af danske pengeinstitutter - SIFI’er som ikke-SIFI’er – ultimativt skal ske efter principperne, som vi kender fra Bankpakke III og IV.

”Det vigtige er altså, at ejere og kreditorer - i en sådan situation - kan forvente at blive behandlet ens i alle pengeinstitutter. Denne sidste udvej, hverken håber eller tror jeg dog, vil blive taget i anvendelse i den kommende tid,” siger Claus E. Petersen.

 

Nationalbankdirektør: Virksomheder kan være ved at frigøre sig fra banker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også