Regnskab: Nedskrivninger ottedoblet i Svendborg

Markante nedskrivninger på privatkunder fra tilsynsbesøg bag underskud for ny bankdirektør i Svendborg Sparekasse.

Fra et plus på 11,5 mio. kr. før skat i de første tre måneder af 2012 til et minus på 28,2 mio. kr. i samme periode af 2013.

Sådan ser bundlinjen ud for Svendborg Sparekasse, hvor den nytiltrådte direktør Petter Blondeau er gået hårdt til nedskrivningerne, der accelererer fra 5,7 mio. kr. i 2012 til 46,7 mio. kr. i år, og dermed ikke overraskende er den væsentligste drivkraft bag underskuddet, der uden sammenligning er det værste resultat, banken har præsteret i årevis.

"Det negative resultat har alene baggrund i væsentlige nedskrivninger, hvoraf 27,0 mio.kr. er foretaget som et ledelsesmæssigt skøn med relation til privatudlånsporteføljen. Herudover er der individuelle og hovedsagelig erhvervsrelaterede nedskrivninger på 19,7 mio.kr.," lyder det i regnskabet, der eller byder på næsten flade omkostninger og et fald på 2,1 mio. kr. i netto rente og gebyrindtægterne til 23,4 mio. kr.

Faldet afspejler formentlig i høj grad, at udlånet i samme periode er dykket med 96,8 mio. kr. til 1,73 mia. kr. Samtidig er indlånet steget med 81 mio. kr. til lige under 2,5 mia. kr. Kursreguleringer tegner sig for et plus på 3,1 mio. kr. mod 1,7 mio. kr. i samme periode af 2012.

Solvensen lander på koncernniveau på 21,2 pct. med en kernekapital på 21,3 pct. og et behov på 10,8 pct. efter den nye 8+ metode.

Tilsyn på spil

Samtidig afslører regnskabet også, at en del af Svendborgs nedskrivninger stammer fra et privatkundetjek foretaget af Finanstilsynet, der har været ganske aktive på den front over de seneste måneder.

"Finanstilsynet har i 1. kvartal gennemført en undersøgelse af privatkundeområdet. Med direkte relation hertil er der i 1. kvartal foretaget individuelle nedskrivninger på 2,6 mio.kr. Såfremt principper og konklusionerne fra Finanstilsynets undersøgte population opskaleres på hele privatudlånsporteføljen vil dette medføre behov for yderligere nedskrivninger, og dette er derfor indregnet i resultatopgørelsen som ledelsesmæssigt skøn," lyder det i regnskabet.

Banken fastholder sine forventninger til hele året, der dog også er opgjort før nedskrivninger, og derfor ikke er væsentligt påvirket af det markante skrev på den post.

"Nedskrivninger fylder naturlig nok forholdsmæssigt meget i dette regnskab, men det er dog væsentligt også at bemærke, at den basale bankdrift fuldt ud har opfyldt forventningerne for kvartalet," skriver adm. direktør Petter Blondeau i en pressemeddelelse.

 

Hobro fik også ørerne i maskinen ved tilsynsbesøg

Tilsyn håber røffel kan være øjenåbner for alle 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også